Klimatopia – til læreren
Lad eleverne undersøge deres klimaaftryk og giv dem en forståelse af, hvilken betydning de daglige valg har for fremtiden.
- Mennesket Miljø Natur og teknologi
‘Klimatopia – De rejsende fra fremtiden’ er en innovativ og interaktiv udstilling, hvor alle kan få en underholdende oplevelse sammen, mens de udforsker og eksperimenterer med bæredygtig livsstil. Alle kan være med til at gøre en forskel og bremse klimaforandringerne. Eleverne kan gå på opdagelse i Klimatopia og blive klogere på, hvad der batter, når man vil træffe bæredygtige valg i hverdagen. Fagord som klimaaftryk forklares, og forskere giver deres bud på, hvilken klimafremtid de mener, der venter os. Udstillingen konkretiserer og adresserer den tidsfaktor, som vi er oppe imod i klimakrisen.
Eleverne er med til at beslutte, hvilken fremtid de tre piger (Midori, Kiiro og Aka) fra fremtiden, som ved et uheld er rejst tilbage til 2021 i deres ’tidskupler’, får. Pigerne repræsenterer forskellige (klima)fremtidsscenarier og har brug for elevernes hjælp til at blive sendt hjem – tilbage til fremtiden. Men hvilken fremtid er det? Klimatopia giver eleverne konkret viden, som viser, at den enkeltes indsats i den store sammenhæng er vigtig, og giver samtidig eleverne forståelse for naturvidenskabens og teknologiens rolle i forbindelse med løsningen af globale problemstillinger. Den primære målgruppe for Klimatopia er mellemtrinnet og udskolingen.
Klimatopia er bygget op omkring et narrativ om de rejsende fra fremtiden, hvor I kan møde Midori, Kiiro og Aka. De tre tidsrejsende piger kommer fra tre helt forskellige fremtider og er strandet på Experimentarium. Eleverne skal hjælpe dem hjem til 2121, men hvilken fremtid kan de ende i? Det afgør eleverne med deres klimaaftryk. Udstillingen består af mange aktiviteter, som er arrangeret i tema-områder.
Klassen vil bl.a. møde følgende aktiviteter:
Derudover har udstillingen 4 primære aktiviteter: Mad, ting, transport samt el & varme, hvor eleverne kan forholde sig til, om deres eget klimaaftryk er rødt, gult eller grønt, og dermed hvordan de påvirker pigernes fremtid.
Mad
Ting
Transport
El & varme
Udstillingen sætter fokus på elevernes egne vaner og forbrug, derfor er det vigtigt, at du har talt med eleverne omkring dette på forhånd. Inden et besøg i Klimatopia kan du med fordel inddele eleverne i grupper af 3-4 personer, som de skal bevæge sig rundt sammen med i udstillingen. I kan på forhånd have aftalt nogle områder (fx mad, energi, forbrug eller transport), som hver gruppe skal undersøge samt komme med fremadrettede handlingsorienterede løsningsforslag til.
Vi foreslår, at I kan have en fællessnak i klassen omkring elevernes egne vaner og eget klimaaftryk. Her er en række forslag til emner, som I kan berøre og som eleverne kan reflektere over:
Du kan også bede eleverne om at tracke deres forbrug og vaner derhjemme og i skolen i fx en uge, så de har et overblik over deres klimavaner inden et besøg i Klimatopia.
Denne snak kan følges op med undersøgende arbejde for eleverne. De kan fx undersøge vareproduktion og transport, hvor de kan lære om fx en mangos vej til de danske butikker. Hvor bliver den lavet? Hvor langt skal den fragtes? Hvordan bliver den fragtet? Hvor mange smides ud undervejs og i butikken?
Din klasse kan arbejde med at få sænket deres eget klimaaftryk i Klimatopia, hvor de kan udforske og eksperimentere med bæredygtig livsstil. Eleverne kan kvalificere deres bæredygtige valg, som de både træffer i hverdagen og i Klimatopia i forhold til den mad de spiser, den transport de benytter, den el og varme de bruger, og de ting de køber.
Vi anbefaler, at eleverne oplever udstillingen i mindre grupper, så de sammen kan gå på opdagelse i, hvordan deres nuværende vaner påvirker klimaet. Eleverne kan udfordre og inspirere hinanden til at ændre vaner, så klimaaftrykket sænkes.
Efter I har besøgt Klimatopia, kan I med jeres nyerhvervede viden arbejde videre med jeres egne mugligheder for at leve mere bæredygtigt, samt se på hvordan I kan gøre jeres hverdag på skolen mere bæredygtig.
Her kan I samle op på den indledende snak om elevernes vaner og forbrug. I kan gennemgå nogle af de fagbegreber og temaer, som udstillingen præsenterede.
Eleverne kan fortælle om hvilke bæredygtige valg de træf, og hvilke konsekvenser deres valg fik for de tilrejsende pigers fremtid. I kan også diskutere, hvorfor deres valg fik de forskellige konsekvenser, som de gjorde.
En god afsluttende samtale eller refleksionsøvelse vil være at vurdere, hvilke ændringer de enkelte elever kunne foretage i deres hverdag for, at den blev mere bæredygtig. Hvilke ændringer vil være nemme at foretage og hvilke vil være svære?
Besøget er en god mulighed for at lave et tværfagligt forløb. På mellemtrin – udover natur/teknologi – kan dansk bringes ind over. Fx kan eleverne lave en kampagne, der skal motivere andre til at leve bæredygtigt og oplyse om konsekvenser ved ikke at gøre noget. Her kan arbejdes med politiske og økonomiske tiltag.
I Sløjd kan eleverne bygge i genbrugstræ. I madkundskab kan der arbejdes med at trylle rester om til lækre måltider samt reducere madspild. I kan undersøge de historiske ændringer, og hvornår man fik øjnene op for bæredygtighed samt det påvirkede klima.
I udskolingen kan I lave forløb mellem de tre naturfag, men fag som samfundsfag er også aktuelle at inddrage. I kan arbejde med politiske tiltag både lokalt og globalt samt udarbejde egne forslag. I kan arbejde med kampagner, hvor målet er at motivere andre.
I matematik kan i regne på økonomiske konsekvenser og undersøge, hvad det koster at gøre/ikke gøre noget. Der kan læses engelske og tyske tekster og perspektivere disse landes tiltag vs. vores tiltag i Danmark.
4. – 6. klasse: Natur/teknologi
Kompetenceområder:
Undersøgelse (teknologi og ressourcer, natur og miljø)
Perspektivering (teknologi og ressourcer, natur og miljø, stof og energi, Jordklodens forandringer)
Kommunikation (formidling, ordkendskab, faglig læsning og skrivning)
Brug også frit eksemplerne på læringsmål for eleverne.
Vidensmål:
Færdighedsmål:
Andre fag kan inddrages til tværfaglige forløb (se eksempler under ´Hvis du vil vide mere´).
Kompetenceområder:
Undersøgelse (økosystemer)
Perspektivering (evolution, økosystemer, anvendelse af naturgrundlaget)
Kommunikation (argumentation, ordkendskab, faglig læsning og skrivning)
Brug også frit eksemplerne på læringsmål for eleverne.
Vidensmål:
Færdighedsmål:
7. – 9. klasse: Geografi
Kompetenceområder:
Undersøgelse (Jordkloden og dens klima, globalisering, naturgrundlag og levevilkår)
Modellering (globalisering, naturgrundlag og levevilkår)
Perspektivering (demografi og erhverv, Jordkloden og dens klima, globalisering, naturgrundlaget og levevilkår)
Kommunikation (formidling, argumentation, ordkendskab, faglig læsning og skrivning)
Brug også frit eksemplerne på læringsmål for eleverne.
Vidensmål:
Færdighedsmål:
4. – 6. klasse: Fysik/kemi
Kompetenceområder:
Undersøgelse (energiomsætning, Jorden og universet, produktion og teknologi)
Modellering (energiomsætning, Jorden og universet, produktion og teknologi)
Perspektivering (energiomsætning, Jorden og universet, produktion og teknologi)
Kommunikation (formidling, argumentation, ordkendskab, faglig læsning og skrivning)
Brug også frit eksemplerne på læringsmål for eleverne.
Vidensmål:
Færdighedsmål:
Hvis I vil arbejde mere med bæredygtighed og klima, kan vi anbefale, at I booker et besøg i vores ´Byg en forandring´-værksted, som har fokus på bæredygtigt byggeri (se mere på vores hjemmeside).
Til eleverne på mellemtrinnet kan vi også foreslå følgende forløb, der findes hos CLIO: Bliv klog på affald, Energikilder, Our School’s Carbon Footprint, Syn på naturen, Vejr og klima samt Vores varme jord.
Til eleverne i udskolingen kan vi anbefale Concitos skolemateriale, hvor der tages forskellige problematikker op.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.