Klimatopia - til læreren

Lad eleverne undersøge deres klimaaftryk og giv dem en forståelse af, hvilken betydning de daglige valg har for fremtiden.

Mennesket Miljø Natur og teknologi

Oplev Klimatopia

‘Klimatopia – De rejsende fra fremtiden’ er en innovativ og interaktiv udstilling, hvor alle kan få en underholdende oplevelse sammen, mens de udforsker og eksperimenterer med bæredygtig livsstil. Alle kan være med til at gøre en forskel og bremse klimaforandringerne. Eleverne kan gå på opdagelse i Klimatopia og blive klogere på, hvad der batter, når man vil træffe bæredygtige valg i hverdagen. Fagord som klimaaftryk forklares, og forskere giver deres bud på, hvilken klimafremtid de mener, der venter os. Udstillingen konkretiserer og adresserer den tidsfaktor, som vi er oppe imod i klimakrisen.

Eleverne er med til at beslutte, hvilken fremtid de tre piger (Midori, Kiiro og Aka) fra fremtiden, som ved et uheld er rejst tilbage til 2021 i deres ’tidskupler’, får. Pigerne repræsenterer forskellige (klima)fremtidsscenarier og har brug for elevernes hjælp til at blive sendt hjem – tilbage til fremtiden. Men hvilken fremtid er det? Klimatopia giver eleverne konkret viden, som viser, at den enkeltes indsats i den store sammenhæng er vigtig, og giver samtidig eleverne forståelse for naturvidenskabens og teknologiens rolle i forbindelse med løsningen af globale problemstillinger. Den primære målgruppe for Klimatopia er mellemtrinnet og udskolingen.

Sådan kan klassen bruge udstillingen Klimatopia

Klimatopia er bygget op omkring et narrativ om de rejsende fra fremtiden, hvor I kan møde Midori, Kiiro og Aka. De tre tidsrejsende piger kommer fra tre helt forskellige fremtider og er strandet på Experimentarium. Eleverne skal hjælpe dem hjem til 2121, men hvilken fremtid kan de ende i? Det afgør eleverne med deres klimaaftryk. Udstillingen består af mange aktiviteter, som er arrangeret i tema-områder.

Klassen vil bl.a. møde følgende aktiviteter:

Hvor stort er danskerens klimaaftryk? Hvad menes der med, at noget har et klimaaftryk? Og hvorfor og hvordan afsætter vi alle et klimaaftryk? Hvor stort er det mon, og hvilken betydning har det overhovedet i det store billede?
Hvilket klima får vi i fremtiden? Hvilken klimafremtid mener forskerne, der venter os? Det afhænger af, hvor stor udledningen af drivhusgasser er – hvor stort et klimaaftryk vi afsætter. Mød forskernes forudsigelser om en fremtid, der er grøn (hvis reduktionsmålene for 1,5-2 graders opvarmning opfyldes), gul (hvis kloden ender med 3,0-3,5 grader) eller rød (hvis det snarere ender med 4,5 graders opvarmning).

Derudover har udstillingen 4 primære aktiviteter: Mad, ting, transport samt el & varme, hvor eleverne kan forholde sig til, om deres eget klimaaftryk er rødt, gult eller grønt, og dermed hvordan de påvirker pigernes fremtid.

Mad

Hvor klimavenligt spiser du? Tag plads ved det intelligente spisebord. Her far I klar besked om klimakærlighed og sundhed, når I smækker jeres yndlingsretter på tallerkenerne. Kan I forhandle jer frem til et klimakærligt alternativ, som I begge har lyst til at spise?
Hvad vil du spise i fremtiden? Allerede i 2050 skal fødevareforbruget og -produktionen i hele verden se markant anderledes ud. Derfor arbejder forskere på højtryk for at finde nye og anderledes måder at skaffe sund og klimavenlig mad til os alle.
Er du madspilder? Tager du mere mad på tallerkenen, end du spiser? Nægter du at spise rester? Køber du for meget ind? Hvert år smider danskerne 814.000 tons spiseligt mad ud!

Ting

Hvad koster dine indkøb i CO2e? Tjek klima-prisen på et års shopping. Er du rød, gul eller grøn? Alle dine ting afsætter et klimaaftryk – her er prisen sat derefter. Måske kan du finde et top-lækkert, klima-venligt alternativ?
Savner du klima-stil? Få ideer her! Du kan sagtens have en fed stil og en fed klima-indstilling. Her på væggen kan du få tips og tricks til en klima-venlig stil fra nogle af de mest stilede, grønne influencere!

Transport

Hvor klimatung er din transport? Tager I cyklerne eller bilen, når der skal hentes morgenbrød? Hvor meget belaster jeres transport klimaet? Kommer I over eller under gennemsnittet for en dansk familie? Og hvad med en gennemsnitlige familie i verden? Hvordan kan I reducere jeres klimaaftryk?
Er klimaet med i dine ferieplaner? Løft klimabelastningen ved forskellige former ferier. Belastningen hænger rigtig meget sammen med transporten. Ferier kan også holdes med en mindre klimabelastning.
Fremtidens superbatterier! Kan du sammensætte fremtidens superbatteri? At gemme grøn energi bedre i batterier er af stor betydning for grøn transport. Kom med ind i ’maskinrummet’ hos DTU, som er med helt i front, når det gælder forskning på området.

El & varme

Kan I lave el nok? Mærk på jeres egne armmuskler, hvor meget energi det koster, når der skal laves strøm til både at tænde lyset på diskokuglen, streame film – og måske endda sætte gang i ventilatoren!
Hvor kommer vores el fra – lige nu? Hvor stammer vores el fra – og hvor meget produceres af vedvarende energikilder? El-produktionens klimaaftryk afhænger af, hvilken energikilde der er brugt til at producere strømmen. Den danske regering har en ambition om, at vores elforbrug skal dækkes 100 % af vedvarende energi i 2030.
Brintraketten! Hvordan kan man gemme vindenergien, til vi har brug for den? Et af svarene er – som brint! Brint er meget effektivt til at lagre energi. Oplev hvordan det sker, når du bruger dine armmuskler (i stedet for vinden) til at lave brint til raketten.
Havvindmøller, Energiøer og Power to X – Bliv klogere på den danske regerings satsning på energiøer og Power to X.
Vindmøllen! I Danmark er det oplagt at udnytte energien i vind – for vi har tit blæsevejr! Men hvad gør den ene vindmølle bedre end den anden? Her kan du prøve, hvordan en vindmølles energiproduktion varierer med vindhastigheden, vinklen på vingerne og møllens placering.

FØR besøget

Udstillingen sætter fokus på elevernes egne vaner og forbrug, derfor er det vigtigt, at du har talt med eleverne omkring dette på forhånd. Inden et besøg i Klimatopia kan du med fordel inddele eleverne i grupper af 3-4 personer, som de skal bevæge sig rundt sammen med i udstillingen. I kan på forhånd have aftalt nogle områder (fx mad, energi, forbrug eller transport), som hver gruppe skal undersøge samt komme med fremadrettede handlingsorienterede løsningsforslag til.

Vi foreslår, at I kan have en fællessnak i klassen omkring elevernes egne vaner og eget klimaaftryk. Her er en række forslag til emner, som I kan berøre og som eleverne kan reflektere over:

Hvordan kommer du rundt omkring? (fx til skole, fritidsaktiviteter, ud at handle, på ferier eller weekendbesøg osv.)
Hvor meget mad smider du ud? (fx madpakkerester, brun banan, rester fra aftensmad, for gamle varer osv.)
Hvad for noget mad spiser I til hverdag? (spiser I kød hver dag? spiser I grønsager hver dag?)
Køber du ofte nye ting? (fx ny telefon, computer, legetøj, tøj, møbler)
Hvordan transporterer I jer rundt, når I er på ferie? (fx bil, bus, tog, fly, cykel)

Du kan også bede eleverne om at tracke deres forbrug og vaner derhjemme og i skolen i fx en uge, så de har et overblik over deres klimavaner inden et besøg i Klimatopia.

Denne snak kan følges op med undersøgende arbejde for eleverne. De kan fx undersøge vareproduktion og transport, hvor de kan lære om fx en mangos vej til de danske butikker. Hvor bliver den lavet? Hvor langt skal den fragtes? Hvordan bliver den fragtet? Hvor mange smides ud undervejs og i butikken?

UNDER besøget

Din klasse kan arbejde med at få sænket deres eget klimaaftryk i Klimatopia, hvor de kan udforske og eksperimentere med bæredygtig livsstil. Eleverne kan kvalificere deres bæredygtige valg, som de både træffer i hverdagen og i Klimatopia i forhold til den mad de spiser, den transport de benytter, den el og varme de bruger, og de ting de køber.

Vi anbefaler, at eleverne oplever udstillingen i mindre grupper, så de sammen kan gå på opdagelse i, hvordan deres nuværende vaner påvirker klimaet. Eleverne kan udfordre og inspirere hinanden til at ændre vaner, så klimaaftrykket sænkes.

EFTER besøget

Efter I har besøgt Klimatopia, kan I med jeres nyerhvervede viden arbejde videre med jeres egne mugligheder for at leve mere bæredygtigt, samt se på hvordan I kan gøre jeres hverdag på skolen mere bæredygtig.

Her kan I samle op på den indledende snak om elevernes vaner og forbrug. I kan gennemgå nogle af de fagbegreber og temaer, som udstillingen præsenterede.

Eleverne kan fortælle om hvilke bæredygtige valg de træf, og hvilke konsekvenser deres valg fik for de tilrejsende pigers fremtid. I kan også diskutere, hvorfor deres valg fik de forskellige konsekvenser, som de gjorde.

En god afsluttende samtale eller refleksionsøvelse vil være at vurdere, hvilke ændringer de enkelte elever kunne foretage i deres hverdag for, at den blev mere bæredygtig. Hvilke ændringer vil være nemme at foretage og hvilke vil være svære?

Tværfagligt forløb

Besøget er en god mulighed for at lave et tværfagligt forløb. På mellemtrin – udover natur/teknologi – kan dansk bringes ind over. Fx kan eleverne lave en kampagne, der skal motivere andre til at leve bæredygtigt og oplyse om konsekvenser ved ikke at gøre noget. Her kan arbejdes med politiske og økonomiske tiltag.

I Sløjd kan eleverne bygge i genbrugstræ. I madkundskab kan der arbejdes med at trylle rester om til lækre måltider samt reducere madspild. I kan undersøge de historiske ændringer, og hvornår man fik øjnene op for bæredygtighed samt det påvirkede klima.

I udskolingen kan I lave forløb mellem de tre naturfag, men fag som samfundsfag er også aktuelle at inddrage. I kan arbejde med politiske tiltag både lokalt og globalt samt udarbejde egne forslag. I kan arbejde med kampagner, hvor målet er at motivere andre.

I matematik kan i regne på økonomiske konsekvenser og undersøge, hvad det koster at gøre/ikke gøre noget. Der kan læses engelske og tyske tekster og perspektivere disse landes tiltag vs. vores tiltag i Danmark.

Det faglige indhold i Klimatopia

4. – 6. klasse: Natur/teknologi

Kompetenceområder:
Undersøgelse (teknologi og ressourcer, natur og miljø)
Perspektivering (teknologi og ressourcer, natur og miljø, stof og energi, Jordklodens forandringer)
Kommunikation (formidling, ordkendskab, faglig læsning og skrivning)

Brug også frit eksemplerne på læringsmål for eleverne.

Vidensmål:

Eleven har viden om hvilke tiltag, der er bæredygtige.
Eleven har viden om alternative materialer og energikilder, der er bæredygtige.
Eleven har viden om, hvilke konsekvenser, som det kan have for eget liv, hvis ikke der handles.
Eleven har viden om, hvilke konsekvenser det har for Jorden og klimaet, hvis ikke der handles.
Eleven har viden om egne muligheder for at bidrage til en mere klimavenlig fremtid.
Eleven har viden om bæredygtig mad.

Færdighedsmål:

Eleven kan komme med forslag til bæredygtige tiltag på egen skole.
Eleven kan fortælle om bæredygtige tiltag, de selv kan foretage.
Eleven kan forklare, hvad klima, miljø og bæredygtighed betyder.
Eleven kan undersøge forskellige mulige konsekvenser af deres valg i fremtiden.
Eleven kan forudsige konsekvenserne af egne valg i fremtiden.
Eleven kan vurdere egen og andres løsningsforslag i forhold til virkelige muligheder.

Andre fag kan inddrages til tværfaglige forløb (se eksempler under ´Hvis du vil vide mere´).

7. – 9. klasse: Biologi

Kompetenceområder:
Undersøgelse (økosystemer)
Perspektivering (evolution, økosystemer, anvendelse af naturgrundlaget)
Kommunikation (argumentation, ordkendskab, faglig læsning og skrivning)

Brug også frit eksemplerne på læringsmål for eleverne.

Vidensmål:

Eleven har viden om menneskets påvirkning på økosystemerne.
Eleven har viden om økologi.
Eleven har viden om interesseforskelle ved bæredygtige tiltag.
Eleven har viden om, hvilke konsekvenser det har for økosystemerne, hvis ikke der handles.
Eleven har viden om egne muligheder for at bidrage til bevaring af naturen.
Eleven har viden om fremstilling af alternative energikilder.

Færdighedsmål:

Eleven kan komme med sandsynlige gæt og undersøge resultatet af at vælge økologi.
Eleven kan fremsætte handlemuligheder og løsningsforslag til en mere bæredygtig fremtid.
Eleven kan forklare, hvad klima, miljø og bæredygtighed betyder med fagord.
Eleven kan undersøge forskellige mulige konsekvenser for naturen ved deres valg.
Eleven kan forudsige konsekvenserne for naturen ved egne valg og for fremtiden.
Eleven kan vurdere egen og andres løsningsforslag for naturbevarelse i forhold til virkelige muligheder.

7. – 9. klasse: Geografi

Kompetenceområder:
Undersøgelse (Jordkloden og dens klima, globalisering, naturgrundlag og levevilkår)
Modellering (globalisering, naturgrundlag og levevilkår)
Perspektivering (demografi og erhverv, Jordkloden og dens klima, globalisering, naturgrundlaget og levevilkår)
Kommunikation (formidling, argumentation, ordkendskab, faglig læsning og skrivning)

Brug også frit eksemplerne på læringsmål for eleverne.

Vidensmål:

Eleven har viden om hvilke tiltag, der er bæredygtige.
Eleven har viden om, hvad klima, miljø og bæredygtighed betyder.
Eleven har viden om, hvilke konsekvenser det kan have for eget og andres liv, hvis ikke der handles.
Eleven har viden om, hvilke konsekvenser det har for Jorden og klimaet, hvis ikke der handles.
Eleven har viden om egne muligheder for at bidrage til en mere klimavenlig fremtid.
Eleven har viden om mulige handlings- og løsningsforslag.

Færdighedsmål:

Eleven kan forholde sig kritisk til informationskilder.
Eleven kan undersøge de lokale og globale produktioner samt klimaaftryk heraf.
Eleven kan analysere erhvervslivets betydning for bæredygtighed og klimaaftrykket.
Eleven kan undersøge forskellige mulige konsekvenser af deres valg for fremtiden.
Eleven kan forudsige konsekvenserne af egne valg for fremtiden.
Eleven kan vurdere egen og andres løsningsforslag i forhold til virkelige muligheder.

4. – 6. klasse: Fysik/kemi

Kompetenceområder:
Undersøgelse (energiomsætning, Jorden og universet, produktion og teknologi)
Modellering (energiomsætning, Jorden og universet, produktion og teknologi)
Perspektivering (energiomsætning, Jorden og universet, produktion og teknologi)
Kommunikation (formidling, argumentation, ordkendskab, faglig læsning og skrivning)

Brug også frit eksemplerne på læringsmål for eleverne.

Vidensmål:

Eleven har viden om bæredygtige energikilder.
Eleven har viden om ressourceforbrug og genanvendelse.
Eleven har viden om forskellige løsningsforslag til alternativ energi, varme, ressourceforbrug osv.
Eleven har viden om resultat og faktatjek.
Eleven har viden om egne muligheder for at leve mere bæredygtigt.
Eleven har viden om de globale konsekvenser for jorden og klimaet, hvis ikke der gøres noget nu.

Færdighedsmål:

Eleven kan fortælle og demonstrere forskellen i menneskeskabt og naturlig energi.
Eleven kan vurdere teknologiens muligheder indenfor bæredygtighed.
Eleven kan formidle og argumentere for løsningsforslag til en mere bæredygtig fremtid.
Eleven kan forholde sig kritisk til information.
Eleven kan læse og afkode fagord og faglige informationer om klima.
Eleven kan sammenligne og finde forskelle mellem konsekvenserne i de tre fremtidsmuligheder.

Vil I arbejde mere med bæredygtighed og klima?

Hvis I vil arbejde mere med bæredygtighed og klima, kan vi anbefale, at I booker et besøg i vores ´Byg en forandring´-værksted, som har fokus på bæredygtigt byggeri (se mere på vores hjemmeside).

Til eleverne på mellemtrinnet kan vi også foreslå følgende forløb, der findes hos CLIO: Bliv klog på affald, Energikilder, Our School’s Carbon Footprint, Syn på naturen, Vejr og klima samt Vores varme jord.

Til eleverne i udskolingen kan vi anbefale Concitos skolemateriale, hvor der tages forskellige problematikker op.

10. maj 2010

Vanddamp er en drivhusgas. Faktisk er det den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren.

9. august 2019

Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber de energieffektive LED pærer.

læredygtig bære dygtig