Velkommen
Idéværket består af dele. I den ene del bliver din hjerne sat i sving med idéfabrikation på fabrikkens finurlige tankevride- og innovationsmaskiner.
I den modsatte side af Idéværket – på Idéværkstedet – bygger du dine egne idéer ved værkstedets arbejdsborde.
Du forlader fabrikken som en bedre idémager.
Byg en ide i Idéværkstedet
Idéværkstedet er Idéværkets kreative område, hvor I bygger ideer.
Missionen for jer er at konstruere en udbygning eller en ombygning af dit hus, så det er bæredygtigt. Det handler altså om at designe nye, kreative løsninger og så bygge dem i LEGO®.
Et forløb tager 60 minutter, og der er cirka 3 forløb om dagen. På hverdage kan to af forløbene bookes af skoler, mens det tredje er for alle. I weekenderne er der tre daglige forløb.
Åbne værksteder
Begrænset antal pladser – først til mølle.
- Mandag til torsdag: Klokken 13
- Fredag-søndag: Klokken 11, 12:15 og 14
Vær opmærksom på, at Byg en forandring også åbner op for deltagere på skoleforløbene mandag til torsdag klokken 10 og 11:15, hvis der er ledige pladser.
Skoleklasser
- Mandag til torsdag: Klokken 10 og 11:15
- Fredag: Klokken 11 og 12:15
Er du lærer, og er du interesseret i Byg en forandring til din klasse? Send en bookingforespørgsel her.
Teambuilding
Det er også muligt at booke Byg en forandring til din virksomhed til fx teambuildingarrangementer. Læs mere og kontakt os her.
Træn hjernen
Inden I kommer igang i værkstedet, kan I træne jeres evne til at få gode ideer i Idéfabrikkens tanke-vridemaskiner og finurlige anordninger.
I opretter jer som et hold og træner sammen – og I hjælper hinanden gennem de forskellige maskiner og sjove spil. Til slut vil I opleve, at I får flere ideer end da I startede.
Her er de maskiner, I arbejder med:
STARTmaskinen
Se på en ting. Og find på nye måder at bruge tingen på. I STARTmaskinen får du hjernen i sving og fokuseret på idé-produktion.
SLAP-AF-MASKINEN
Jeps. Den er god nok, hjernen skal være afslappet for at tænke nyt. Så stop krop og tanker og lad de nye idéer pible frem af hjernebarken.
HVORFORDAT
Stil spørgsmål til alt, vi viser dig. Hver gang hjernen formulerer et spørgsmål, forstår den, at ting kan opfattes på en anden måde. Det laver nye forbindelser i hjernen.
SLUTmaskinen
Her bliver du testet! Nu vil det vise sig, om din hjerne er blevet bedre til at få mange idéer.
