Klima og energi

Climate Minds - tema om klima og energi.

Foto: Abhishek Desai / Unsplash

I dette tema om klima og energi finder du baggrundsartikler og debatskabende stof om klima og energi. Temaet indeholder også forsøg og cases til brug i undervisningen.

Her finder du artikler, fakta og cases, der stammer fra projektet Climate Minds. Artiklerne går i dybden med emnerne klima og energi, og du kan få baggrundsviden inden for blandt andet global opvarmning, drivhusgasser, klimaforandringer, energiproduktion og alternativ energi.

Climate Minds blev udviklet som et debatskabende undervisningsmateriale målrettet de gymnasiale ungdomsuddannelser. Artiklerne er dog relevante for alle, der er interesserede i klimaet.

De overordnede emner er:

Nederst på siden er der forsøg og cases. I flere artikler har vi også linket til de relevante forsøg i forbindelse med emnet. Vi lægger op til tværfagligt samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag såvel som de samfundsrelaterede og almendannende fag.

Climate Minds er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Bliv klogere på hvad forskerne mener, når de snakker om klimaforandringer og global opvarmning.

Biodiversitet siger noget om hvor mange arter, der findes her på Jorden. Her kan du læse om klimaforandringernes betydning for biodiversiteten.

Havets enorme kræfter kan bruges til at udvinde energi. Få mere at vide om forsøg med bølgeenergi i denne artikel.

Selvom vandkraft ikke udgør nogen stor del af Danmarks samlede energiproduktion, er det den vedvarende energikilde, der globalt set udnyttes mest. Bliv klogere på vandkraft her.

Vindenergi er vedvarende energi og kan være en del af løsningen på klimaproblemerne. Læs mere om vindenergi og vindmøller her.

I Danmark bruger vi kul til at producere el og fjernvarme. Halvdelen af vores el kommer fra afbrænding af kul.

Naturgas står for 25% af verdens energi- og elektricitetsforbrug og vil nok blive brugt også efter at kul og olie bliver udfaset.

Olie er dannet af planter og andre organismer igennem millioner af år. Vi begyndte først at udnytte olie i stor stil i midten af 1800-tallet.

Før man kan udlede røgen fra et kulfyret kraftværk, skal den renses for kvælstofoxider, flyve-aske og svovldioxid.

I et kraftvarmeværk produceres der både el og varme på samme anlæg. Læs mere om produktionen her.

Nogle forskere ser geoengineering som løsningen på global opvarmning og klimaforandringer. Men ikke alle er lige begejstrede for ideen.

Hvordan producerer vi energi uden at udlede drivhusgasser? Læs mere om fordele og ulemper ved bl.a. biobrændsel, atomkraft og geo-engineering.

Hvad går al snakken om klima ud på? Her kan du blive klogere på blandt andet drivhuseffekt, global opvarmning og drivhusgasser.

Kan vi nå at vende udviklingen og bremse klimaforandringerne? Læs om, hvad internationale videnskabsfolk kan blive enige om.

Flere af verdens største byer er gået sammen for at forsøge at finde ud af, hvordan man skaber bedre og renere byer – såkaldte smart cities.

Skyer påvirker klimaet ved både at køle og opvarme Jorden. Læs mere her.

Mængden af is og sne på Jorden har stor betydning for klimaet, da is og sne reflekterer noget af Solens stråling.

Menneskets udledning af drivhusgasser påvirker klimaet. Læs om de konsekvenser, en temperaturstigning vil medføre.

Klimaforandringerne har mange konsekvenser for både naturen og samfundet. Flere af dem hænger sammen, og enkelte forstærker hinanden.

Et naturligt resultat af den globale opvarmning er, at ismasserne forskellige steder i verden er begyndt at smelte.

Hvis vi giver naturen gode vilkår, kan den hjælpe os af med noget af den store mængde CO2, vi har ladet slippe uhindret ud i atmosfæren.

Der er fundet og udviklet en række forsøg, eksperimenter og cases til Climate Minds. Her finder du en oversigt over dem alle.

Er skifergas kilden til rigdom i Danmark? – Og vil en produktion sænke omlæggelsen til et fossilt frit Danmark? Bliv klogere på skifergas i denne artikel.

Det moderne samfund er utænkeligt uden store mængder energi. Ja, man kan sige, vi er blevet afhængige af energi. Hvordan gik det til?

I 2050 skal hele Danmarks energiforsyning være omstillet til vedvarende energi. Men allerede i 2020 skal flere delmål være opfyldt. Læs mere her.

Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber de energieffektive LED pærer.

Drivhusgasser en nogle bestemte gasser i atmosfæren, som kan absorbere den infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade.

Aerosoler er små partikler i luften omkring os. De forekommer både naturligt og menneskeskabt og har betydning for klimaet og klimaforandringer.

Betyder det noget for de globale klimaforandringer at tage cyklen frem for bilen? Læs om henholdsvis kollektivets og individets ansvar for at finde løsninger.

Forskere viser, at en særlig type bølge smelter isen i de vestlige områder af Sydpolen.

Det moderne samfund er utænkeligt uden store mængder energi. Ja, man kan sige, vi er blevet afhængige af energi. Hvordan gik det til?

2. juli 2011 gik det for alvor op for mange danskere, at fremtidens varmere klima kan medføre kostbare skybrud.

Et af punkterne i EU's klima- og energimål for 2030 er at mindske udledningen af drivhusgasser. Læs mere om EU's mål for 2030 her.

LED lys vinder indpas overalt. Men hvordan adskiller en LED pære sig fra en gammeldags glødepære? Bliv klogere på LED her.

Hvad er klima egentlig? Alle taler om det, men kender du den præcise definition af begrebet? Bliv klogere på klima-begrebet i denne artikel.

Hvad er drivhuseffekten, og hvordan påvirker den klimaet? Læs mere i denne artikel.

Jorden er inddelt i forskellige klimazoner, der bl.a. siger noget om frost, mængden af regn og plantevæksten.

Vanddamp er en drivhusgas. Faktisk er det den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren.

Kuldioxid er en af de vigtigste drivhusgasser i klimasystemet.

Lattergas er både en menneskeskabt og en naturligt forekommende drivhusgas.

Metan er en drivhusgas, der blandt andet frigives fra tarmen på køer og andre drøvtyggende husdyr.

Du har sikkert hørt om drivhusgassen ozon i forbindelse med snakken om hullerne i ozonlaget. Læs mere om ozon her.

Halocarbener er menneskeskabte drivhusgasser, og forskere vurderer, at halocarbenerne har ansvaret for 25 % af drivhuseffekten.

Kulstof indgår i et kompliceret kredsløb mellem atmosfæren, oceanerne, biosfæren og jordens indre.

Hvordan bliver fremtidens klima? Forskere bruger klimamodeller til at forsøge at beskrive det.

Klimaforandringerne er en realitet - det sker lige nu. Jorden har dog gennem sin lange udvikling gennemgået mange klimaforandringer.

Temperaturen på Jorden i dag er styret af indstrålingen fra solen og dermed strålingsbalancen for Jorden.

Jordens klima har været svingende, siden Jorden blev skabt. Få en gennemgang af fortidens klima og fortidens klimaforandringer her.

Grønlands indlandsis er en ren historiebog, der indeholder information om klimaet de sidste 200.000 år.

Jordens indre er omkring 6-7000 grader varmt, og det giver heftig aktivitet på overfladen med vulkanudbrud og jordskælv.

Bliv klogere på hvordan Solens aktivitet påvirker Jordens klima og kan medføre klimaforandringer.

Set fra rummet er Jorden blå på grund af oceanerne. Læs om deres betydning for klimaændringerne her.

Efter det moderne menneske har gjort sit indtog i verden, skal endnu en faktor lægges til klimamodelberegningerne: menneskets indvirken.

Verdens skove optager CO2 fra luften, forhindrer ørkendannelse og meget andet. Læs om skovenes betydning for klimaet og klimaforandringerne.

Læs om hvilke konsekvenser de globale temperaturstigninger har for naturen.

Her kan du blive klogere på, hvordan klimaforandringerne påvirker vandets kredsløb og kan føre til både oversvømmelser og tørke.

Menneskets måde at leve på bliver påvirket af klimaforandringerne. Læs mere om det her.

De globale klimaforandringer medfører ændringer i levevilkårene for mennesker rundt omkring på Jorden. Bliv klogere på konsekvenserne her.

Landbruget og dermed fødevareproduktionen bliver påvirket af de globale klimaforandringer.

Hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil, vil klimaforandringerne medføre mangel på mad og vand – især i udviklingslandene.

Tørke opstår, når et område gennem længere tid ikke får tilstrækkeligt med nedbør.

Klimaforandringerne kan medføre flere kraftige regnskyl og oversvømmelser. Det kan have store konsekvenser for mennesker og samfund.

Klimaforandringerne tvinger nogle steder mennesker til at flygte fra deres hjemsted. Læs mere om klimaflygtninge her.

Læs mere om klimaforandringernes betydning for sygdomme som eksempelvis malaria, dengue feber og astma.

I Danmark er vand i kælderen et af de helt store problemer ved skybrud og efterårsstorme. Læs mere om klimatilpasning her.

Vi kan heldigvis selv gøre noget for at reducere konsekvenserne ved klimaforandringerne og dermed modvirke den globale opvarmning.

Energiproduktion er en af de store brikker i CO2-regnskabet. Kom nærmere på hele energiproduktionens livscyklus her.

Få styr på strømstyrke (A), spænding (V) og effekt (W) her.

Kul, olie og naturgas er fossile brændsler, der er dannet for mange millioner af år siden af plante- og dyrerester.

Naturgas stammer fra plante- og dyrerester, der gennem millioner af år er omdannet til en luftformig brændbar gas.

Her finder I caseopgaver til røggasrensning.

Vi er vant til, at der er elektricitet, når vi trykker på kontakten. Men i mange andre dele af verden findes der ikke elektricitet – i hvert fald ikke altid.

Man kan hente meget energi fra havet både i form af bølge- og tidevandskraft. Læs mere om energi fra havet her.

Geotermisk energi er, når man udnytter varmen fra Jordens indre. Energien kan udvindes i form af damp eller varmt vand.

Casen giver et eksempel på, hvordan naturlige ressourcer kan anvendes i energiproduktionen.

Biogas, biodiesel og bioethanol er eksempler på biobrændsler. Biomasse som halm og træflis er også biobrændsler.

Biobrændsler er betegnelsen for brændsler som halm, træ og træflis. Læs mere om dem her.

Biodiesel kan anvendes dels som et CO2-neutralt brændstof i dieselmotorer, og dels som biofyringsolie. Bliv klogere på biodiesel her.

Fra alger kan man udvinde olie og omdanne det til brændstof. Læs mere om metoden her.

Bioethanol kan fremstilles af blandt andet majs og erstatte eller supplere brugen af benzin. Bliv klogere på fordele og ulemper her.

Debatoplægget skal give et indblik i de firmaer, universiteter og politikere, der har interesse i bioethanol i Danmark.

Fra husdyrgødning og andet organisk affald kan man udvinde biogas, der kan bruges til produktion af el og varme. Læs mere her.

Der er meget biogas at hente fra gylle, og efter udvindelsen kan gyllen stadig bruges til at gøde med. Læs mere her.

Brændselsceller fungerer i princippet som et batteri ved at omdanne brændstof og luft direkte til elektricitet, varme og vand.

Solenergi er en CO2-neutral energiform og bidrager aktivt til at reducere udledningen af drivhusgasser. Læs mere her.

I et solvarmeanlæg udnytter man energien fra Solen til at opvarme vand, som bruges i huset til for eksempel opvask, bad og opvarmning.

Solceller omdanner Solens energi til elektrisk energi på en driftsikker og støjfri måde, der ikke forurener.

Både i Danmark og resten af Europa bruges der meget energi på at opvarme bygninger. Noget af det energi kan med fordel dækkes af solvarme.

Vi har ikke kernekraftværker i Danmark, men nogle af vores nabolande har det. Læs mere om kernekraft her.

Kernekraft bygger på princippet om fission. Når en kerne spaltes i to dele, frigives der energi. Bliv klogere på fission her.

Anvendelsen af atomkraft i Sverige er ved at blive udfaset, efterhånden som atomkraftværkerne bliver slidt ned.

I modsætning til fission, hvor der frigives energi ved spaltning af store atomkerner, får man ved fusion små atomkerner til at smelte sammen.

Energi produceres, købes og sælges på tværs af landegrænser, og vores energisystemer er som et stort pulserende spindelvæv.

Det danske elsystem er overordnet opdelt i tre dele. Bliv klogere på vejen fra vindmølle til forbruger i denne artikel.

Hvordan spiller forsyningssikkerhed sammen med liberalisering og vedvarende energi? Bliv klogere her.

I Danmark arbejder vi aktivt og målrettet for at nedbringe miljøpåvirkningerne mest muligt.

Det er svært og dyrt at lagre elektricitet, så derfor skal det helst bruges i det øjeblik, det produceres.

Det meste af den strøm, der forbruges i Danmark, handles på et fælles nordisk marked. Læs mere om elmarkedet her.

Strømmen i Danmark handles primært på elbørsen Nord Pool. Bliv klogere på, hvordan det foregår i denne artikel.

Her kan du læse om samarbejdet med vores nabolande og liberaliseringen af elmarkedet, der har skabt nye aktører i elhandlen.

Elprisen er fleksibel. Hvis forbruget er lavt, eller der er en stor elproduktion, er prisen mindre end ved et højt forbrug og lav elproduktion.

Energiproduktionen fra sol, vind og bølger er afhængig af vejret og derfor ikke konstant. Derfor skal vi tænke energisystemerne sammen.

Med intelligente elsystemer, også kaldet Smart Grid, kan for eksempel vaskemaskinen selv gå i gang, når elprisen er lav og produktionen høj.

Der går meget energi til spilde både i energiproduktionen og i vores energiforbrug. Meget af det er varmetab. Læs mere her.

Bliv klogere på hvordan ammoniak holder liv i halvdelen af verdens befolkning.

OPGAVE: Regn på energieffektivitet i ammoniakprocessen og diskuter fordele og ulemper ved brug af kunstgødning i Danmark.

Hvem bestemmer over klimaet? De politiske løsninger er lige så komplekse som selve klimaproblemet. Læs mere her.

Det er ikke alene for klimaets skyld, at omstilling til alternative energikilder er nødvendigt. Der er også politiske årsager til det. Læs mere her.

Klimapolitik er også sikkerhedspolitik, da klimaforandringerne skaber uro i alle dele af verden. Læs mere om klimaflygtninge her.

FORSØG: I dette forsøg kan du eksperimentere med drivhuseffekt.

FORSØG: Prøv at smage på CO2 i dette lille forsøg, og se om du kan kende smagen fra din dagligdag.

FORSØG: Ren CO2 på luftform er tungere end atmosfærisk luft. Det kan du selv opleve i dette forsøg.

FORSØG: Affaldsstoffet fra kroppens forbrænding er som fra et kraftværk CO2. Det kan du påvise med dette lille forsøg.

FORSØG: Iagttag planters fotosyntese ved hjælp af dette forsøg.

FORSØG: Med dette lille forsøg kan du med egne øjne se, hvor effektiv vand er til at optage varme.

FORSØG: I dette lille forsøg kan se med egne øjne se hvor meget CO2, der kan være opløst i 2 liter væske.

FORSØG: I dette forsøg kan du se, at når vand varmes op, fylder det mere.

FORSØG: I dette forsøg kan du se, at det ikke er al afsmeltning, der forårsager stigninger i verdenshavene.

FORSØG: Undersøg hvordan Solen opvarmer havområder og landområder forskelligt.

FORSØG: Bliv klogere på grønlandspumpen og lav dit eget forsøg, der illustrerer pumpen.

FORSØG: Beregn og diskuter forskellen i saltkoncentrationen i en flydende saltvandsopløsning og i en frossen.

FORSØG: Ved dette lille forsøg kan du se nogle af konsekvenserne ved forsuringen af verdenshavene.

FORSØG: Her kan du se, hvilke konsekvenser det har, når du udsætter en "mini-mark" for forskellige klimaforandringer.

FORSØG: Målet er at bestemme albedoværdier for is, jord og vegetation ved hjælp af to forskellige metoder.

FORSØG: I dette forsøg påviser du, at der udledes CO2, når du brænder forskellige fossile brændsler af.

FORSØG: Vanddamp optræder både i luften omkring os og i fortættet form som skyer. Her kan du lave skyer på to forskellige måder.

FORSØG: I dette forsøg kan du se, at der altid er vanddamp i luften, også selv om man ikke lige kan se det.

FORSØG: Her laver du en sky af nitrogen (kvælstof) og vanddamp. Husk sikkerhedsbriller og handsker.

FORSØG: Lav dit eget batteri og producer energi med en citron.

FORSØG: En solcelle er bygget til at omsætte energi fra solen til elektricitet. I dette forsøg kan du prøve at lave din egen.

FORSØG: Her kan du lave en solcelle, hvor du blandt andet bruger friske brombær til at skabe strøm.

FORSØG: Vindenergi er omdannelse af bevægelsesenergien fra vinden til elektrisk energi. I dette forsøg kan du bygge din egen vindmølle.

FORSØG: I dette forsøg skal du måle på din vindmølles effektivitet.

FORSØG: I dette forsøg kan du lave en brændselscelle og blive klogere på, hvordan de virker.

FORSØG: I dette forsøg kan du lave dit eget batteri med zink og carbon.

FORSØG: Med ganske få ting kan du i dette forsøg lave en minigenerator og få en diode til at lyse.

FORSØG: Ved hjælp af dyppekoger, effektmåler og termometer bestemmer du i dette forsøg vands specifikke varmekapacitet.

FORSØG: Her er forslag til simple undersøgelser af intensiteten af den termiske energi, som opfanges af en solfanger.

FORSØG: Brændværdier af for eksempel sprit og stearin kan bestemmes ganske enkelt. Her kan du læse mere om hvordan.

FORSØG: Få en vejledning i, hvordan du bestemmer energiindholdet i et batteri.

FORSØG: Bestem nyttevirkningen ved forskellige metoder til opvarmning af vand.

FORSØG: I dette forsøg kan du påvise CO2-udledningen fra en personbil.

FORSØG: Formålet er at demonstrere sammenhæng mellem tryk og temperatur og at vise grundprincippet for en dieselmotor.

FORSØG: Den nemmeste måde at fremstille hydrogen ved hjælp af elektricitet er ved elektrolyse. Det kan du selv prøve i dette forsøg.

FORSØG: Med dette forsøg kan du ved hjælp af en magnet og et batteri konstruere en lille elmotor.

FORSØG: Formålet med dette forsøg er at demonstrere princippet bag en elmotor.

I dette forsøg kan du konstruere dit eget luftpudefartøj med ganske få ting - blandt andet en ballon, CD og en gummiprop. Se dit fartøj svæve.

Klimaforandringer og global opvarmning

Biodiversitet

Bølgeenergi

Vandkraft

Vindenergi

Fossile brændsler - kul

Fossile brændsler - naturgas

Fossile brændsler - olie

Røggasrensning

Kraftvarme

Geoengineering

For- og bagsider ved klimavenlig teknologi

Climate Minds – Forstå klimaet

Status på Jordens klimaforandringer

Smarte byer skal redde klimaet

Skyer

Is og sne

Drivhusgasser i atmosfæren

Klimaforandringernes konsekvenser

Isen smelter

Naturen hjælper os

Climate Minds – Alle forsøg

Fossile brændsler - skifergas

Energiens Danmarkshistorie del 2

Energien fra vind skal øges

Køb LED pærer med omtanke

Drivhusgasser

Partikler i atmosfæren – aerosoler

Værdi- og livsstilsændring

Bølger smelter Sydpolens is

Energiens Danmarkshistorie 1

Skybrud: Land under vand

EU landenes CO2-udslip skal ned

Hvad er LED lys?

Definition af klima

Lær om drivhuseffekten

Klimazoner

Vanddamp

Kuldioxid (CO2)

Lattergas

Metan

Ozon (O3)

Halocarbener og CFC-gasser

Drivhusgasser påvirker kulstofkredsløbet

Klimamodeller forudser fremtidens klima

Bliv klogere på klimaforandringerne

Naturlige klimaforandringer

Fortidens klima

Indlandsisen

Vulkaner

Solen

Oceaner

Menneskeskabte klimaforandringer

Fældning af skove

Klimaforandringernes konsekvenser for naturen

Oversvømmelser og tørke

Klimaforandringernes konsekvenser for samfundet

Klimaforandringernes konsekvenser for mennesket

Klimaforandringernes påvirkning af landbruget

Mangel på vand og fødevarer

Tørke – konsekvenser for samfundet

Oversvømmelser – konsekvenser for samfundet

Klimaflygtninge

Sygdomme

Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne

Energiproduktion

Elektricitetsbegreber

Fossile brændsler

Gaslagring

Caseopgaver til røggasrensning

Kraftværk til mindre samfund

Energi fra havet

Geotermisk energi

Case: geotermi i Island

Biobrændsler – en oversigt

Biobrændsler til kraftvarmeværker

Biodiesel

Biodiesel fra alger